952 47 52 49 info@docrosenkilde.com

Tyktarmen

Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Tyktarmen er noget ulækkert

og nyder ikke samme ynde som samtaleemne som f.eks. hjertet under middagen ved selskabelige lejligheder. Ikke desto mindre gælder der det samme for tyktarmen som for hjertet, stopper den er man ilde stedt. Derudover hører cancer i tyktarmen til en af de 3 hyppigste cancerformer – på niveau med brystcancer og lungecancer. Altså et organ som man bør vide noget om. Derfor denne artikel.

Baggrundsviden:

Når føden er nedbrudt i mavesækken og tolvfingertarmen, optages næringsstofferne mm i forskellige dele af tyndtarmen fra det vandtynde tarmindhold. Resten passerer over i tyktarmen, der hvor også blindtarmen sidder. I forløbet opad i højre side af flanken, på tværs henover øverste del af maven og nedad igen på venstre side af flanken og videre i dybden mod endetarmen, optages der hele vejen væske, så kroppen ikke mister vand og frem for alt salte. Derfor vil den normale afføring være fast i konsistensen.

De godartede sygdomme:

Her drejer det sig først og fremmest om hæmorroider og polypper samt langt sjældnere collitis ulcerosa og Chrons sygdom. De to sidstnævnte er sygdomme, hvor slimhinden afstødes af uforklarlige årsager. Udover at kroppen ikke optager den vanlige mængde af væske betyder et nedbrud af tarmslimhinden også at bakterier kan trænge ind i kroppen – altså en meget alvorlig tilstand. Oftest kan sygdommen dog holdes i skak gennem indhældninger eller tabletter, og en fjernelse af hele tyktarmen kan komme på tale.

Den hyppigste godartede sygdom i tyktarmen er dog hæmorroiderne. De sidder enten lige i den sidste del af tyktarmens slimhinde eller lige udenfor på huden. Der findes adskellige former for cremer og stikpiller, der hævder at helbrede hæmorider. Det er næppe tilfældet. Mest sandsynligt er det, at hæmorroiden går i sig selv, idet de lever deres eget ”liv”. Hæmorroider er nemlig tilbageløbsblodkar (vener), der hæver op, hvis trykket mod dem er tilstrækkeligt stort. Det sker når trykket i bughulen er stort, så som ved graviditeter, hårdt fysisk arbejde eller når der skal presses på ved afføringen. Effektivt fjernes de kun ved kirurgi, dog kan de indvendige klares med en ”elastik” eller indsprøjtning af “skum”, da det ikke gør ondt at få en elastik sat på slimhinden eller en indsprøjtning der.

Næst hyppigst er polypper, der slet og ret er lidt ekstra slimhinde, der ”buler” ind i tarmen. Denne slimhinde kan gå fra at være helt normal (en godartet polyp) via en grænsezone til en egentlig cancer. Polypper fjernes i første omgang gennem en kikkert (colonoscopi). Cancere skal selvfølgelig opereres (se nedenfor), men selv fjernede, godartede polypper skal man kontrollere i nogle år efter fjernelsen, idet patienter, der danner polypper, har højere risiko for cancer end andre patienter.

De ondartede sygdomme:

Som nævnt under polypperne ovenfor er det oftest slimhinden, der er udgangspunktet for sygdom. Af tekniske årsager skelner man mellem cancere i endetarmen og resten af tyktarmen. Sidder canceren i højere side af tyktarmen eller på stykket, der går på tværs og det øverste dtykke, der går nedad på ve side , er det oftest ret let at operere den ud. Sidder den derimod i endetarmen, er det langt vanskeligere at komme til, idet tarmens forløb er meget tættere på delikate strukturer, så som urinlederne, nervebaner til underlivet, skrøbelige blodkar mm. Derfor anvender man ofte radioaktiv bestråling af canceren før operation. Mest for at få canceren til at svinde – ikke så meget for at helbrede. (Hverken stråler eller kemoterapi har nemlig nogen synderlig helbredende effekt på tyktarmscancer).

Meget ofte kan man få tarmenderne til at nå sammen, efter at man har fjernet den cancerramte del, men en gang imellem må man føre tarmen ”ud i siden” (stomi)

De her nævnte cancere har de ”simple” forløb. Desværre er der jo tilfælde, hvor patienter kommer så sent, at canceren ikke blot gror indad i tarmen og lukker af, men også gror udad og ind igennem tarmvæggen og evt. ind i andre organer. Denne langt mere alvorlige situation skal jeg skåne læseren for at beskrive i detaljer.

Konklusion:

Man skal holde øje med sin afføring. Den skal komme regelmæssigt, ikke ændre konsistens i længere tid og den skal være uden blod eller sortfarvning. Hvis nogle af disse advarselssymptomer opstår bør man søge læge med henblik på udredning. Er man over 60 år, er det også en god ide, at få gjort en colonoskopi en gang hver 5-10 år med henblik på at opspore polypper i tide. (se også “colonoscopi”).

One

Kirurg Bo Rosenkilde

Med. Col. nr. 2909350

Spansk, Dansk, Norsk og Svensk Speciallæge Anerkendelse

ADRESSE:

Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien

TELEFON:

(+34) 952 475 249