Endoskopi

– hvad er og hvorfor udføres det?

Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Endoskopi betyder:

”at kikke ind”. Man kan i dag kikke ind i alle legemets hulheder, hvad enten der er: en naturlig indgang (som det er tilfældet med mave/tarm systemet og luftvejene) eller om der skal tildannes en indgang (som det er tilfældet i fx bughulen). Man skal selvfølgelig altid overveje fordele mod ubehag/ulemper ved en sådan procedure. Fordelen er oftest at få sikkerhed for, hvad man fejler eller afkræftelse af, at man fejler noget overhovedet. Ulemperne spænder fra almindeligt ubehag over smerter til vævsskade og risiko for infektion. Med moderne teknik (lyslederfibre) kan man komme rundt i næsten alle hjørner og i det mindste se, hvad der er galt. Allerede herved kan der stilles mange diagnoser.

Flg. beskrives de hyppigst udførte endoskopier i almen kirurgisk lægepraksis, nemlig mave-tarmendoskopierne.

Gastroscopi

Ved gastroskopi nedføres en relativ kort kikkert gennem svælget, spiserøret, rundt i mavesækken, ud gennem mavens lukkemuskel og ud i tolvfingertarmen, indtil man har set indløbet fra lever/galdevejene og bugspytkirtlen.

Det vigtigste for denne undersøgelse er, at patienten kan synke ”på kommando”. Der bedøves altid lokalt i svælget, inden undersøgelsen og fuld bedøvelse eller rus kommer ofte på tale.

De sygdomme, der kan diagnosticeres og tilmed behandles er:
– spiserøret: udposninger, cancer, sår, katar, åreknuder og brok.
– mavesækken: cancer, sår, katar og defekter i lukkemuskulaturen.
– tolvfingertarme: sår, katar og cancer i galde/bugspytkirtlens indløb til tarmen.

Rectoscopi og colonoscopi

Her indføres enten et kort, stift rør (rektoskopi) eller en lang bøjelig slange i endetarmen (colonoskopi). Det er vigtigt at forstå, at mange sygdomme sidder inden for de første 25 cm af endetarmen set nedefra (hæmorroider, polypper og cancer). Derfor kan man ofte ”nøjes” med en rektoskopi. Men har man mistanke om, at sygdommen sidder højere oppe, må man ty til en colonoskopi, hvor hele tyktarmen gennemses. Her føres en lang godt finger-tyk slange ind i endetarmen, og føres videre rundt om forskellige bøjninger i tyktarmen.

En række sygdomme kan diagnosticeres og nogle behandles på stedet, men vigtigst af alt kan der tages vævsprøver (biopsier) med ud.
Interne hæmorider, polypper kan diagnosticeres, cancer kan diagnosticeres og biopteres, slimhindesygdomme som Colitis Ulcerosa (og Cohn’s sygdom) og udposninger kan diagnosticeres.
Alt i alt får man med én procedure enten behandlet patienten med det samme, eller man får så megen information, at man kan planlægge evt. operation i detaljer – noget der er alfa og omega for resultatet heraf.

Senest er der kommet ”virtuel colonoskopi”, hvor der ikke hældes kontrast ind, men ”kun” luft. Teknikken er derefter, at man scanner hele maveregionen ved hjælp at røntgenstråler (ligesom ved en almindelig CT scanning). Derefter beder man computeren om at ”trække alt væv fra”, hvorved man får en ”luftafstøbning” af tarmen. Således kan man se profilen af polypper eller cancere. Problemet er blot, at man ikke kan se, om det er det ene eller det andet, dertil skal man have polyppen ud eller en biopsi fra den mistænkelige svulst. Altså skal der laves en almindelig colonoskop. Derfor bruges den virtuelle colonoscopi som en nødløsning – hvis man ikke kan komme rundt med det almindelige colonoscop, f.ex hvis tamen er meget lang eller slynget. Endelig giver den virtuelle colonoscopi bestråling mod kroppen i modsætning til den almindelige colonoscopi.

Vævsprøver:

Vævs/celle-prøver (biopsier) benyttes til at undersøge cellernes beskaffenhed i mikroskop. Det er den eneste undersøgelse der med sikkerhed kan stille diagnosen kræft eller afkræfte denne mistanke.
Biopsien tages med en tang, der kan bide et stykke af vævet – altså skal tangen indføres gennem en ”arbejdskanal” (som kan være op til flere meter lang og som derfor også får en vis tykkelse), dels skal tangen bringes i rette position.
Alternativet til biopsien er ofte en operation ”i blinde”, dvs. at man ikke ved, hvad der skal laves, før end at man går i gang.

Hvornår skal man udsætte sig for det?

Generelt må man sige, at der ikke må komme blod ud fra mave-tarmen kanalen. Det bør altid føre til en undersøgelse. Husk at blod oftest ikke er rødt, når det kommer fra tarmen, men sort – ikke mørkebrunt men helt sort.

Andre symptomer, der kan tyde på, at man muligvis skal lade sig undersøge nærmere er sure opstød, halsbrand, svie i toppen af maven, væsentlige og vedvarende ændringer af afføringsmønsteret.

Og ikke at forglemme: større utilsigtet vægttab.