952 47 52 49 info@docrosenkilde.com

Sunhedscheck

-hvad noterer lægen sig og hvad får man ud af det?
Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Hvad noterer lægen sig og hvad får man ud af det?

Flere forsikringer giver forsikrede lov til at lade sig checke hvert eller hvert andet år. Hvad kan man forvente af et sådan check?
Først og fremmest vil akutte sygdomme selvfølgelig afsløre sig men nok så vigtig vil snigende sygdomme kunne fanges i et forhåbentlig tidligt stadium.

En erfaren læge vil allerede i døren få en idé om i hvilken retning han/hun skal være specielt opmærksom. Noget så banalt som ernæringstilstanden, vejrtrækningen og hudens farve giver den erfarne læge et hint om, hvor der kunne være noget galt.

Sygehistorien:

Når der suppleres med almindelige informationer fra dagligdagen så som, hvad der spises/kan tåles og hvordan afføringen og urinen ser ud, samt andre vigtige symptomer, så som hovedpine, svimmelhed, træthed, åndenød og evt. smerter fra forskellige dele af kroppen, så har lægen et godt udgangspunkt for de såkaldte objektive undersøgelser, der følger efter.

Objektive undersøgelser og hvad de fortæller:

Normalt gås der let henover øjne og øre fordi, det kan patienterne let få undersøgt andetsteds, og der er sjældent alvorlige sygdomme i disse organer. Men en undersøgelse af øjets nethinde kan være meget givtig, fordi øjet er en del af hjernen. Nethinden er desuden det eneste sted på kroppen, hvor vi kan se de allermindste blodkar – noget der kan være vigtigt hos f.eks. diabetikeren. Hvis der mistanke om problemer i hjernen suppleres med forskellige simple test, der ikke skal beskrives nærmere her.

Blodtrykket og stetoskopi af hjertet udføres, fordi det siger noget om hjertets funktion, men også noget om pulsårernes og hjerteklappernes tilstand, herunder forkalkninger.

Lungerne stetoskoperes – her kan man også få en ide om, hvordan højre hjertehalvdel fungerer, men selvfølgelig også en ide om hvordan vejrtrækningen er (bronkitis, astma mm). Man vil meget sjældent kunne høre noget til evt. lungecancere.

Maven kan kun undersøges groft med hænderne og stetoskopet, men det bør gøres – også fordi man derved får checket for diverse former for brok. Den bedste generelle undersøgelse af mavehulens organer foregår ved ultralyd, hvor alle ikke-luftfyldte organer kan undersøges. Det drejer sig først og fremmest om leveren, hvor der bl.a. kan checkes for cancerspredning og påvirkede galdeveje. Selve galdeblæren med evt. sten ses oftest let. Nyrernes størrelse og specielt fordelingen mellem vævsbræmmen og nyrebæknet kan give et indtryk af om nyrerne er lidende eller ej. Sten i nyrebækkenet og uskadelige cyster ses også let. I forbindelse med undersøgelsen af højre nyre for man også et blik af milten, som sjældent fejler noget – med mindre at den er meget stor.
Derefter kan man oftest se ned på hovedpulsåren, når man har presset tarmluften væk. Her kan svære forkalkninger og udposninger (der i værste fald kan briste) afsløres. Bag hovedpulsåren kan man få en fornemmelse af bugspytkirtlen – spec. hvis den er syg (cyster og cancere). Endelig får man at vide, hvor meget urin der er i blæren efter en vandladning. Dette siger indirekte noget om mænds prostata, som også ofte kan ses på maveultralyden. Ligesom prostata ses æggestokkene og livmoderen kun, hvis de er forstørrede. Hvis mænds prostata og kvinders underliv skal undersøges nærmer ultralydsmæssigt skal der bruges specielt udstyr og andre adgangsveje, som ikke høre til det almindelige check.

Selve tarmene ses ikke ved ultralydsundersøgelsen men en finger i endetarmen (kan evt. gøres under den gynækologiske undersøgelse) er vigtig, idet en stor del af den hyppige tyktarmscancer kan nås ved den undersøgelse. Endoskopisk undersøgelse af mave/tarm er mere kompliceret.

Gynækologisk undersøgelse (med celle undersøgelse?) og undersøgelse af bryster hører også med til det generelle sundheds check.

Endelig kan man supplere med et hjertediagram (EKG), hvis dette skønnes nødvendigt. Her kan belastning og rytmeforstyrrelser fanges.

Ben og arme får man hurtigt en fornemmelse af ved blot at iagttage patientens spontane bevægelser. Men også pulsårerne i benene og evt. væskeansamling bliver noteret, idet det også siger noget om kredsløbet, herunder hjertet.

Blodprøver:

Sluttelig tages der en række blodprøver, og urinen checkes. Sidstnævnte kan sige ganske meget (se tidligere artikel), og blodprøverne kan sige en forfærdelig masse mere, men man skal vide, hvor man skal lede. Derfor vil man som led i en almindeligt sundhedscheck koncentrerer sig om de ”vigtigste”, dem der siger noget om:

1) de røde og de hvide blodceller (afsløring af ”blodmangel” og leukæmi mm)
2) nyrernes funktion (her er der tale om prøverne kreatinin og urinstof)
3) leverens funktion (GOT og GPT er enzymer fra levercellerne)
4) galdevejene (bilirubin er her ”sladrehanken”)
5) sukkersyge (boldsukkeret – helst fastende)
6) evt. de ukarakteristiske alarm-stoffer, så som CRP, sænkningsreaktionen m. fl.
7) Hos mænd over 60 er PSA et godt supplement til at holde øje med evt. prostatacancer.

Er alle disse prøver normale, er man som oftest godt kørende, men de giver kun et øjebliksbillede. Der er derfor ingen garantier og få måneder efter kan tingene se helt anderledes ud. Så frem for bare at gå til det årlige check, så bemærk ændringer i kroppen – lige meget hvad det er.

One

Kirurg Bo Rosenkilde

Med. Col. nr. 2909350

Spansk, Dansk, Norsk og Svensk Speciallæge Anerkendelse

ADRESSE:

Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien

TELEFON:

(+34) 952 475 249