Forhudsforsnævring
Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi
Baggrund:
Forhudsforsnævring kan være enten medfødt, skyldes infektioner eller skyldes skrumpning af huden forårsaget af hudsygdomme eller degeneration af hudens elastiske væv.
Symptomer / komplikationer:
ud over smertefuld erektion giver det oftest problemer med at holde penishovedet / forhuden ren, hvilket oftest giver egentlig betændelse – en meget irriterende og ubehagelig situation, der oftest er vanskelig at komme til livs. Antibiotika virker sjældent.
Behandling:
- hos drengebørn, er det nogle gange nok blot at ”løsne op”, det vil sige føre forhuden tilbage over penishovedet under fuld bedøvelse. Dette er sjældent succesfuldt / nok hos voksne
- en moderat forsnævring kan nogle gange klares med en mindre ”plastic”, det vil sige en operation, hvor man populært sagt klipper forhuden op på den ene led og syr sammen på den anden led. Resultatet af denne operation kan skrumpe og i en del tilfælde betaler det sig derfor ikke at forsøge denne operationsform – man kan blive nødt til at foretage en egentlig
- omskæring: her fjernes hele forhuden og det er vigtigt at dette gøres rigtigt og ikke blot ”ceremonielt”. Det er vigtigt at der ikke kommer en ny strammende ring længere inde / nede
De sidstnævnte to operationer lader sig snildt gøre i lokal bedøvelse, men kan selvfølgelig også tilbydes under fuld bedøvelse.

Efter operationen:
hvad enten der er nummer 2 eller 3 der fortages, bliver der omviklet med en gaze, der indeholder en lindrende salve og som sørger for at såret ikke hænger i underbenklæderne. Der sys med en tråd der opløser sig selv efter en uges tid, så der ikke skal fjernes tråde i et ømtåleligt område.plastikkirurger/urologer.
Kirurg Bo Rosenkilde
Med. Col. nr. 2909350
Spansk, Dansk, Norsk og Svensk
Speciallæge Anerkendelse
ADRESSE:
Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien
TELEFON:
(+34) 952 475 249