952 47 52 49 info@docrosenkilde.com

Brystcancer efterbehandling

Den frygtede brystcancer
Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Brystcancer opereret og hvad så?

Når selve brystoperationen er overstået venter der en nervepirrende uge (den uge der går inden man får svar på, det der er fjernet ved operationen). Efterbehandlingen afhængig nemlig af følgende forhold:

 

  1. om hele knuden er væk,
  2. antallet af lymfeknuder, der måtte være spredning til,
  3. hvor stor knuden er,
  4. hvilken type af cancer det drejer sig om,
  5. aggressivitetsgraden,
  6. om canceren er følsom for hormoner eller ej,
  7. om den er såkaldt HER-2 positiv, og endelig,
  8. patientens alder.

At der går en uge skyldes at, der skal foretages en lang række meget tekniske undersøgelser på det, der er fjernet. En lang nervepirrende uge! Jeg skal prøve at undgå at det efterfølgende ikke bliver for teknisk, så jeg går ikke i alt for mange detaljer, selvom det kan være svært at lade være.

Er al cancervæv fjernet fra brystet?

Dette forhold er det allervigtigste. Selve det kirurgiske indgreb er ansvarlig for langt den største del af succesen ved den samlede behandling. Her er det ikke så vigtigt om man har valgt en brystbevarende eller en ikke-brystbevarende operation. Det vigtigste er om man kirurgisk er ude i rask væv.

Det er kun indvækst i selve brystvæggen der kan begrænse dette. Gennemvækst i huden er ikke en begrænsning i sig selv, men kan være en vanskelig kirurgisk udfordring i svære tilfælde. At have fjernet det hele i rask væv er der stringente regler for og netop mikroskopien sikre at dette er tilfældet. Hvis ikke, må man opererer igen.

Er det “gået i lymferne”?

Dette spørgsmål er det næst vigtigst, idet der er meget stor forskel på den fremtidig overlevelse, om man ikke har spredning eller om man har nogle få eller mange lymfeknuder som canceren har spredt sig til.
Det er frem for alt det forhold, der afgør om man bliver tilbudt kemoterapi eller ej. Grunden er den, at hvis cancercellerne kan komme op til lymfeknuderne, så kan de i princippet også komme videre. Vi kan ikke vide det, fordi vi ikke kan undersøge det, hverken med blodprøver eller med diverse andre metoder, herunder scanninger. Først senere når spredningen har vokset sig stor kan vi se det på scanninger/scintigrafier.
Det er også dette forhold (om det er gået i lymferne), der afgør om man skal have strålebehandling op imod armhulen (og ikke kun på resten af det opererede bryst, hvis man har valgt brystbevarende operation). Mange patienter, der har fået fjernet hele brystet bliver overasket over, at man selv om de netop har valgt at få fjernet hele brystet alligevel kan risikere at blive tilbudt strålebehandling.
Endelig kan spredning til lymfeknuderne være med til at afgøre om man skal antihormon behandling eller ej.

Hvor stor er knuden?

Det er ikke ved alle cancere at størrelsen betyder noget, men det er med sikkerhed tilfældet ved brystcancer. Indtil for nogle få år siden anså vi en størrelse over 2 cm for afgørende for prognosen. Den grænse er nu sat ned til 1 cm, idet det har vist sig, at det nytter noget, at behandle aggressivt også på knuder, der er så små som 1 cm.

Moralen er selvfølgelig: find knuden tidligt og få den opereret så tidligt som muligt.

Hvilke type cancer er der tale om?

Det specielle ved brystcancer er, at der findes mange forskellige typer. Det vil føre for vidt at gå i detaljer her, og i princippet bliver de da også behandlet ens. Dog er det godt at vide, at det ikke så sjældne lobulære carcinom oftest har et mindre aggressivt forløb end det hyppigste tubulære carcinom. Endelig skal man huske at det, der hedder celle-forandringer (carcinoma in situ) er noget helt andet end en manifest cancer (en manifest cancer er invasiv, dvs den vokser ind i naboområdet), og behandles helt anderledes.

Hvor aggressiv er canceren?

Også her er det noget teknisk, men det afgørende er, at man i mikroskopet kan se de enkelte cancercellers karakteristika, og derigennem få en ide om, hvor aggressiv canceren er. F.eks. kan man være heldig og have et lobulært carcinom af mild grad, som bare skal observeres i efterforløbet og ikke et tubulært carcinom af svær grad, der med samme størrelse og andre karakteristika som førstnævnte vil blive tilbudt kemoterapi.

Er canceren følsom for kønshormoner?

Her er det vigtigt at huske at de hormonfølsomme cancere (alt andet lige) er mere godartede end de ikke-hormonfølsomme. Tilmed er det så heldigt at antihormon-behandlingen er overordentlig effektiv – næsten lige så effektiv som kemoterapi. Endelig er der tilfælde, hvor en lille hormonfølsom cancer, der ikke har spredt sig til lymferne, slet ikke behøver efterbehandling, heller ikke med antihormon-tabeletter.

Er canceren HER-2 positiv?

Ligesom knuden kan have hormon receptorer på celleoverfladen, så kan den have såkaldte HER-2 receptorer på overfladen. Dette er alt andet lige skidt, fordi canceren så oftest er mere aggressiv. Men heldigvis har vi nu medicin for dette – Herceptin-antistoffet, som i givet fald så skal gives ind i blodårene hver tredje uge i et år. Lang behandling, men ikke at forveksle med kemoterapi og ikke med de samme bivirkninger.

Hvor gammel er patienten?

Det er det sidste der spiller ind i vores overvejelse om efterbehandlingen. Ikke fordi der gøres forskel på patienterne pga af alderen, men simpelthen fordi at jo yngre man er desto mere aggressiv er canceren ofte. Og, kemoterapien bliver mindre og mindre effektiv jo ældre patienterne bliver.

Nej, let er det ikke, men i de fleste tilfælde kan man forklare patienterne de forskellige forhold for den enkelte, så det er nogenlunde betryggende at gå til de følgende efterkontroller.

Kirurg Bo Rosenkilde
Med. Col. nr. 2909350

Spansk, Dansk, Norsk og Svensk
Speciallæge Anerkendelse

ADRESSE:
Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien

TELEFON:
(+34) 952 475 249