952 47 52 49 info@docrosenkilde.com

Efter Brystcancer

(se også efterbehandling af brystcancer)
Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Strålebehandling:

De fleste strålebehandlinger går hånd i hånd med kirurgien. Idet, hvis man har valgt en brystbevarende operation, skal der gives stråler mod resten af det opererede bryst. Hvis dette ikke gøres vil ca. 1/3 få nye knuder/cancere i det opererede bryst i løbet af de følgende 5-10 år. Der gives også strålebehandling (mod armhulen), hvis der har været spredning til lymfeknuderne der, eller hvis selve bryst-knuden er vokset in i brystmuskulaturen. Dette gælder også selv om hele brystet er fjernet.
Der er en smule forskel, fra land til land, på hvor mange gange strålerne gives – normalt enten15 eller 25 gange, men med forskellig dosis per gang, så den samlede mængde stråler, der gives er nogen lunde ens. Ved indvækst i brystmuskulaturen kan man vælge at give 5 ekstra behandlinger lige der, hvor indvæksten er.
Behandlingen gives dagligt, men på en måde der begrænser stråleskaderne (forbrænding) af huden.
Efter en afsluttende kontrol af huden ved bestrålingens afslutning, gøres der almindeligvis ikke yderligere kontroller af strålebehandlingens effekt / bivirkninger.

Anti-hormon behandling:

Er en af de simpleste form for efterbehandling af brystcancer, der tilbydes – og samtidig er den overraskende effektiv. En pille om dagen er nogen lunde lige så effektiv som en hel kemoterapikur. Ikke sådan at forstå at den kan erstatte kemoterapi, men procentuelt er den lige så effektiv, hos de patienter der har gavn af denne. Og det er der rigtig mange der har, nemlig de patienter hvor cancerknuden er følsom for det kvindelige kønshormon, østrogen. Og dem er der kommet rigtigt mange af de sidste 20-30 år. Hvorfor ved vi ikke.

Afhængig af hvorvidt patienten har nået overgangsalderen eller ej anvendes enten Tamoxifen (en blokade af alle østrogen-følsomme celler i kroppen) eller en af de nye så kaldt arometase-hæmmere. Sidstnævnte hæmmer produktionen af den lille mængde hormon der fortsat produceres i kroppen på kvinder der har overstået overgangsalderen.
Under alle omstændigheder bør man tage kuren i fem år.

Bivirkningerne er lidt forskellige alt efter hvilket præparat der gives, men langt de fleste får hede/svede-ture fordi man bliver sat i en kunstig overgangsalder. Vægtøgning er også en hyppig bivirkning og i nogle tilfælde vil der komme en afkalkning af knoglerne. Sidstnævnte kan dog oftest modvirkes med blot et kalk- og D-vitamin-tilskud eller anden medicin.
En del af bivirkningerne kan aftage med tiden. Pga. bivirkningerne, og fordi man kan skifte præparat i nogle tilfælde, er det fornuftigt at komme til kontrol en gang hvert 3-6 måned, spec til at begynde med.

Man kan udmærket godt få anti-hormon behandling samtidig med stråleterapi men ikke sammen med kemoterapi, da man risikerer at sammenblande eventuelle bivirkninger.

Zoledronsyre (Zometa) behandling:

Sidste medicinske behandlingstiltag er insprøjtninger med zoledronsyre. Det er et velkendt stof, idet man i gennem mange år har brugt dette til behandling af knogleskørhed.
Ved en stor opgørelse fand man ud af, at kvinder der var blevet behandlet med dette stof for knogleskørhed og som samtidig havde brystkræft efter overgangsalderen klarede sig bedre (bedre overlevelse og færre tilbagefald) end dem der i øvrigt lignede dem på alle andre områder.
Man tilbyder derfor alle kvinder, der efter overgangsalderen har fået brystkræft handling med dette stof. Dette uanset om canceren er følsom for anti-hormonel-, herceptin- eller anden behandling og uanset hvilken størelse eller spredningstatus canceren måtte have.

Behandlingen gives over 8 gange, hvert halve år i fire år umiddelbart efter operationen. Ulæmpen er at det skal sprøjtes ind i en blodåre og det tager en lille halv times tid på klinikken. De fleste oplever ikke bivirkninger ved behandlingen, nogle dog influenza-lignendde symptomer og i værste fald ( meget, meget få) en nedbrydning af under-kæbeknoglen. Nogle patienter bliver derfor henvist til tandlægen mhp vurdering af denne behandlingsmulighed.

Kemoterapi:

Kemoterapi er et kompliceret speciale i sig selv og udelukkende den ”supplerende” behandling til kirurgi skal i grove træk beskrives her. Dvs den behandling man tilbyder patienter med ”lokal” sygdom – dvs sygdom hvor der ikke spredning til andre organer, så som lunger, lever og knogle mm.
Selv for denne type af patienter (dem med ”lokal” sygdom) er der lidt forskel fra land til land på, hvornår man tilbyder kemoterapi. (Se også ”efterbehandling af brystcancer”, hvor de danske retningslinjer er summeret op).

Vi taler altså om den gruppe af patienter, hvor vi kirurgisk set har fået alt med. Dvs knuden er fjernet i rask væv, og alle mistænkelige lymfeknuder er fjernet i armhulen.
Hvorfor tilbyder man så kemoterapi? Det gør man fordi cancersygdommen er en celle-sygdom og vi kan ikke se de celler der måtte være ”smuttet forbi” naturens første forsvarskæde, lymfeknuderne og imunsystemet generelt. Disse celler kan principielt være over alt i kroppen, hvorfor man er nødsaget til at give noget der rammer overalt i kroppen, via blodbanen – altså kemoterapi.

Selve kemoterapien kan gives på forskellig måde (oftest direkte ind i blodårene men også som tablette i nogle tilfælde). Der er oftest tale om en kombination af to eller flere stoffer for at øge virkningen. Der er tale om kure med indlagte pauser, så kroppen kan nå at komme sig. Sammenlagt går der normalt et lille halvt års tid.

Bivirkningerne er forskellige fra stof til stof, fra kur til kur og det vil føre for vidt at gennemgå alle disse her. Det korte af det lange er at man trods det, at der gives forskellige medikamenter til at lempe bivirkningerne så er man påvirket i 3-4 måneder, men med befriende pauser på en uge eller to ind imellem indgiften af stofferne.
De fleste bivirkninger er af kort varighed og fortager sig spontant (hårtab, kvalme og træthed mm), men enkelte kan være livslange (f.eks. nerveskader). Der gøres under behandlingen typisk kontrol af behandlingens effekt / bivirkninger ved hver kur, dvs hver 3 uge.

Herceptin behandling:

Er den fjernede cancer-knude fundet følsom for Herceptin (også kaldet HER-2 receptor positiv), så tilbydes patienten vanligvis en behandling med dette anti-stof hver tredje uge i et år. Denne behandling må ikke forveksles med kemoterapi, selvom at den skal sprøjtes ind i blodårene. Det er som benævnt et antistof (noget a la en vaccine), som typisk ikke har de store bivirkninger andet end det vi kender fra andre vacciner – lidt influenza-symptomer. Desværre kan det også påvirke hjertet, specielt hvis det gives sammen med et at de hyppigt brugte kemo-stoffer. Derfor lægges der kontroller ind af hjertes tømningsevner nogle gange i efterforløbet.

De videre kontroller:

Når de hyppige kontrollerne efter endt stråler og / eller kemoterapi er slut og operationen for brystcancer, hvad enten hele brystet er fjernet eller der er foretaget en brystbevarende operation, er det vigtigt at følge op med halvårlige kontroller. Dette skyldes dels muligheden af at regulere på en eventuel antihormon-behandling, dels det faktum, at der kan komme tilbagefald – mest sandsynligt efter de første 2-3 år.

Ved de halvårlige kontroller undersøges:

  • det opterede bryst, spec omkring selve operationsarret
  • det modsidige bryst, selv om der kun er nogle få procents større risiko for at udvikle en knude her, når man er opereret for en cancer på den anden side
  • begge bryster med ultralyd, idet denne undersøgelse er langt mere skånsom end en mamografi.
  • halsen og armhulerne for mistænkelige lymfeknuder – der hvor canceren har størst risiko for at poppe op igen
  • lungerne, fordi det et et af de steder canceren kan risikere at sprede sig til
  • leveren, fordi det et et af de steder canceren kan risikere at sprede sig til

Endelig tilrådes mammografi efter halvandet år og derefter hvert andet år.

Da langt de fleste tilbagefald kommer inden for de første 5 år, og da det også er det antal år man tilråder en eventuel anti-hormon behandling, er det naturligt at foretage halv/hel-årlige kontroller i 5 år.

Alt i alt meget at holde rede på, men dette skal jeg nok sørge for, hvis operationen er forgået hos mig. Efterkontrollen kan også tilbydes, selvom operationen er foregået andet steds, men tilvejebringelse af de relevante papirer eller en præcis viden om behandlingsforløbet vil under alle omstændigheder være godt at have kendskab til.

One

Kirurg Bo Rosenkilde

Med. Col. nr. 2909350

Spansk, Dansk, Norsk og Svensk Speciallæge Anerkendelse

ADRESSE:

Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien

TELEFON:

(+34) 952 475 249