952 47 52 49 info@docrosenkilde.com

Kontrol af åreknuder

Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Kontrol efter behandling af åreknuder:

Hvad enten åreknuderne er fjernet kirurgisk (stripning), eller lukket med laser eller skum så bør effekten kontrolleres efter ca. 1 måned.

Ved en så tidlig kontrol kan der fortsat være behandlingsfølger (blodudtrædninger, hævelser og misfarvninger mm) men frem for alt kan man allerede på det tidspunkt vurdere om de klapper man har ønsket at lukke/fjerne er lukkede/fjernet.

Dette gøres let og smertefrit ved den samme ultralydsundersøgelse, som blev foretaget inden operationen (Doppler undersøgelsen).

Hvis behandlingen ikke har haft den forventede effekt kan en tidlig efterbehandling ”redde” situationen. Venter man derimod alt for længe kan alle eller nogle af de åre man har forsøgt at lukke være blevet genåbnet. Da blodårene er et snørklet netværk, der har mange tilløb, sker det jævnligt at årene bliver genfyldt fra nye steder end dem, der blev set før behandlingen, og så er en tidlig indsats (med operation eller med skum) afgørende for at man ikke må starte forfra 6-12 måneder senere.

Man kan ikke forvente at benet er helt normalt igen (uden misfarvning eller hårde blodåre) før end et halvt års tid efter behandlingen af store åreknuder.

Kirurg Bo Rosenkilde
Med. Col. nr. 2909350

Spansk, Dansk, Norsk og Svensk
Speciallæge Anerkendelse

ADRESSE:
Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien

TELEFON:
(+34) 952 475 249