Hæmaturi

I løbet af den korte tid, jeg har været her på kysten, har jeg mødt overraskende mange patienter med netop dette symptom, hvorfor jeg har valgt det emne frem for så mange andre til denne artikel.

Urinvejene deles op i to dele: en øvre (nyrerne og de tilhørende urinledere) og en nedre (blæren og urinrøret). Nyrerne virker som et renseorgan for blodet, der under gennemstrømningen samler affaldsstoffer op overalt fra kroppens kringelkroge. Filtret i nyrerne er normalt så tæt, at alle blodlegemer (de hvide og de røde blodceller) samt alle æggehvidestofferne forbliver i blodbanen. Kun vand og salte (herunder diverse affaldsstoffer) kommer igennem filteret; det er urinen. Så, når nyrerne fungerer som de skal, holder de tæt for blod. Den således dannede urin samles centralt i nyrerne (nyrebæknerne) og løber ned i blæren via urinlederne. Både nyrebæknerne, urinlederne, blæren og urinrøret er beklædt med en slimhinde, der også er tæt for blod. Så, når der er blod i urinen, er der en utæthed enten i nyrerne eller i urinvejene.

Det, vi alle frygter, er selvfølgelig canceren. Den kan for så vidt sidde alle steder i nyrerne og i selve urinvejene. Grunden til at der kommer blod er oftest, at en cancer er velforsynet med blodkar, men også fordi canceren netop ikke respekterer andre væv / organer og bryder igennem de ellers tætte overfladers beklædning.
Heldigvis kan der også være tale om mere godartede forklaringer, så som polypper og almindelige betændelser, herunder noget så banalt som blærebetændelse. Derfor starter en udredning for hæmaturi med noget så simpelt som en urin-stiks, hvor man kan se, om der er andre tegn på en almindelig blærebetændelse. Problemet er bare, at blærebetændelsen kan opstå netop pga. en polyp eller en cancer, som er alle tiders ”vækstmedium” for bakterier. Mere klart er advarselstegnet derfor, hvis der kun er hæmaturi og ikke andet.
Endelig kan blødningen også komme fra en forstørret prostata, hvis overfladekar brister en gang imellem.

Hvis utætheden er at finde i de nedre urinveje, kan man afklare forholdene gennem en cytoskopi, en kikkertundersøgelse, hvor kikkerten indføres gennem urinrøret. Det lader sig let gøre i lokalbedøvelse, lettest hos kvinder, der i modsætning til mænd har et ganske kort urinrør.
Hvis utætheden er at finde i de øvre urinveje, skal der gøres en urografi – en undersøgelse, hvor der sprøjtes kontrast ind i blodårerne. Kontrasten udskilles gennem nyrerne og løber så ud gennem urinlederne og ned i blæren. Derved kan man se, hvordan nyrerne ”fylder sig”, hvordan kontrasten fordeler sig og et skyggebillede af selve nyrernes form. Evt. udsparinger i urinlederens skygge (og evt. i blæren) kan også ses.

For simple blærebetændelser og nyrecancere er svarene meget simple, nemlig antibiotika hhv. operation. Lang vanskeligere er det med urinvejenes mange polypper og cancere, fordi der er en glidende overgang derimellem. En polyp kan være enten godartet, mistænkelig eller en cancer. Derfor, hvis der findes en polyp f.eks. i blæren, tages der en vævsprøve og denne tilsiger så hvad der skal gøres. Oftest skal den bare skrælles eller brændes væk, hvorefter man kontrollere området gennem kvartårlige eller halvårlige cytoskopier i en periode. Hvis der er tale om en cancer i blæren, må man skride til en større operation, også selv om canceren er ret lille. Det afgørende i dette tilfælde er nemlig, hvor dybt i slimhinden og den underliggende muskulatur canceren er vokset. Men så er vi ude i en langt alvorligere situation end den, der oftest kan håndteres ambulant.

Derfor, få afklaret, hvad der er årsagen til blod i vandet. Det må der ikke være!