952 47 52 49 info@docrosenkilde.com

Åreknude-operationer

Åreknuder før og nu
Af Bo Rosenkilde, speciallæge i alm kirurgi

Mange mennesker har åreknuder:

Mange mennesker har åreknuder i benene, og mange har ingen gener heraf. Dog lider en del af ”tunge” ben, hævede ben, rastløshed, smerter, kløe og sågar kramper i benene. Nogle har specielt disse gener om natten.
Det er ganske få, der får blodpropper i benene som følge af åreknuder. Det kosmetiske er ofte den største gene, specielt hos kvinder, og derfor skal behandlingen ikke blot føre til en elimination af sygdommen, men til et acceptabelt kosmetisk resultat.

Utætte klapper:

Blodet pumpes via pulsårerne ned i benet, og derefter skal det ekspederes tilbage gennem nogle dybtliggende årer, der er forsynet med klapper. Disse klappers funktion er at forhindre blodet i at løbe baglæns (nedad) igen.
Den største og mest udsatte klap sidder i lysken, lige inden blodet løber ind i bughulen på vej op mod hjertet. Hvis en eller flere af disse klapper ikke er tætte, løber blodet ikke blot nedad igen, men også ud i de overfladiske årer under huden. Det er dem, der herefter fremstår som åreknuder.
Ofte begynder sygdommen i forbindelse med en graviditet, hvor trykket i bughulen er væsentligt forøget på grund af livmoderens trykken på den store centrale tilbageløbsåre. Trykket forplanter sig nedad til den store klap i lysken, og når denne ødelægges, øges trykket længere nede, indtil næste klap bukker under. Også klapperne, der kontrollerer blodstrømmen mellem den store centrale åre og de overfladiske årer, ødelægges pga. trykket.
Sådan kan det blive ved hele vejen ned gennem benet, indtil man kommer ud for ekstreme tilfælde af tommelfingertykke åreknuder. I værste fald punkterer de, så der kommer en styrtblødning.

De klassiske metoder:

Den simpleste behandling er at styrke årerne udefra ved hjælp af støttestrømper. De er bare ikke til at holde ud, specielt ikke i varmen. Alligevel kan de være en god ide i forbindelse med lange flyveture, hvor man ikke kan bevæge sig så meget og ikke får tømt benene for blod.
Hvis støttestrømper ikke er løsningen, er der kun kirurgi tilbage. Heldigvis er der udviklet mere og mere skånsomme metoder, og nu udføres de gammeldags “stripninger” sjældent.
Stripning er den metode, hvor man slet og ret trækker den store overfladiske tilbageløbsåre på lårets inderside ud mellem lyske og knæ. Simpelt men effektivt, specielt hvis der ikke er nogen skader på veneklapperne længere nede. Men det er der næsten altid, hvis sygdommen har stået på i nogle år.
Efter stripningen bliver resten af åreknuderne trukket ud lokalt på underbenet. Det sker gennem en række små indstik for at undgå skader på de større nerver langs den store overfladiske vene fra lårets forlængelse.
Senere har man udviklet laser-kirurgi, hvor en lasersonde indføres i venen (tilbageløbsåren) og brænder og ødelægger denne fra indersiden. Der skal anvendes en ret omfattende lokalbedøvelse op langs hele blodåren. Metoden er knap så voldsom som stripning, men risikoen for skader på de nærliggende nerver har gjort at denne metode også kun anvendes på låret. Længere nede skal man fortsat trække de mindre åreknuder ud, også i lokalbedøvelse.

Den ny skum-metode:

Den nyeste metode, skum-metoden, er langt mere elegant. Vejledt af ultralyd indlægges en række små kanyler på underbenet. Dette kan gøres uden bedøvelse, idet det er mindre smertefuldt end at få taget en blodprøve eller få lagt en lokalbedøvelse. Ultralydsteknikken sikre at man kan indlægge små kanyler i helt små blodårer. Man kan samtidig se eventuelle nerver, så disse kan skånes.Behandlingen starter længst nede på benet – der hvor man tidligere måtte “plukke” årene ud kirurgisk. Skummet, som bliver produceret lige før behandlingen, er et velkendt medicinsk produkt. Ved hjælp af ultralyden følger man skummets vej op gennem benet og kan styre behandlingen segment for segment. Således får man behandlet flere blodkar, end hvis man blot lukker den store overfladiske blodåre på låret.Sidstnævnte kan man dog også blive nødt til at lukke med en større portion skum gennem et lidt større indstik. Med hensyn til ulemperne er det nogenlunde som at få taget en blodprøve.

Få bivirkninger:

Tilmed er der forbløffende få bivirkninger ved skum-metoden, og disse søges elimineret ved at få blodet i de dybtliggende blodårer i hurtig cirkulation igen, så overskudsskummet bliver opløst eller fortyndet. Derfor skal man gå lidt rundt på klinikken et kvarters tid, efter at benet er blevet bundet ind. Bandagen skal blive siddende i 24 timer, hvorefter man skal anvende støttestrømper en uges tid.
Meget sjældent er der nogle patienter, der er overfølsomme over for skummet, det er lige så sjældent som penicillin-allergi. Endelig er der en ud af 100.000 patienter, som klager over forbigående synsforstyrrelser. Alt i alt er det ikke blot en mere effektiv, men en mere skånsom metode til behandling af åreknuder end de gammelkendte.
Inden behandlingen er man nødt til at undersøge benet nøje med såkaldt ultralyds-Doppler. Det er en ultralydsmetode, hvor man kan måle blodets strømning i både de overfladiske og de dybe blodårer, og dermed danne sig et indtryk af de ovennævnte klappers tilstand. Man bør ikke lade sig behandle uden en sådan forudgående undersøgelse.

One

Kirurg Bo Rosenkilde

Med. Col. nr. 2909350

Spansk, Dansk, Norsk og Svensk Speciallæge Anerkendelse

ADRESSE:

Clinica St. Elena
C/ Sardinero
Los Alamos, Torremolinos
Spanien

TELEFON:

(+34) 952 475 249